Malaga

Spaniens femte største by ligger i midten af en af verdens vigtigste turistdestinationer.

Byen Malaga har en særlig charme, hvilket gør den til et must i enhvers rejseplan. Kulturen, traditionerne, gastronomien, det misundelsesværdige klima og det afslappede, gæstfrie folk tjener alt sammen til at gøre billedet af ”Paradise City” troværdigt. Navnet opstod da den spanske digter og nobelprismodtager i litteratur, Vicente Aleixandre, refererede til byen.

Malaga Spain Malagueta

Malagueta Tyrefægterarena og Port ses til højre

Som hovedstaden i Costa del Sol har denne moderne by udviklet sig med stor fart på de sidste tyve år, men har dog formået at bevare dens essentielle karakter. Den kosmopolitiske by Malaga har opretholdt den spanske arv på trods af den enorme indflydelse fra den udenlandske turisme i provinserne, hvilket har haft en bemærkelsesværdig effekt på byerne og landsbyerne, der ligger i kort afstand fra Malaga langs kysten.

Hvad skal man se

Gæster i byen bør tage sig tid til at gå sig en tur rundt omkring i centrum og suge atmosfæren til sig fra denne antikke middelhavshavn. Malagas Rådhus har for nylig indført en række ordninger for at renovere byen og samtidig holde dens traditionelle karakter intakt. Centrum for byens handelsaktivitet er Calle Larios, hvorfra en labyrint af snævre gader slanger sig ud fra. Her ligger gammeldags butikker, moderne barer og charmerende pladser side om side og popper frem fra hvert et hjørne.

Malaga Spain Larios

En typisk bar i Larios gaden

En enormt rig arv på historiske monumenter kappes om opmærksomheden i det travle kommercielle centrum. En af de ældste er det romerske amfiteater, der dateres tilbage til det 2. århundrede e.Kr. Utroligt nok blev det først opdaget i den anden halvdel af 1900-tallet, da man udgravede til en anden bygning!

Malaga Spain Teatro Romano

Malagas romerske teater

Ved den lille bakke ved siden af amfiteatret ligger den mauriske paladsfæstning, kendt som La Alcazaba. Den originale arabiske fæstning blev bygget oven på romerske ruiner i den første halvdel af det 9. århundrede af kalif Abd er Rahmn I som et forsvar mod angreb fra røvere.

Går man ind i det kristne område, er en af byens vigtigste bygninger renæssancepaladset Greven af Bellavista fra det 16. århundrede, som har usædvanlig smukke lyddæmpende lofter i Mudejar-stilen. Her ligger på nuværende tidspunkt Picasso Museum.

En kro fra det 17. Århundrede, kendt som “Mesón de la Victoria”, var en af de bedste på sin tid. Det er nu hjem for folkemuseet. De to etager ligger ved en brostensbelagt gårdhave med et springvand og med typiske kendetegn fra Malagas huse indtil for ikke længe siden.

Malagas katedral er kendt som “la manquita”, den enarmede dame, da dets andet tårn aldrig blev færdiggjort. Pengene blev i stedet brugt på hjælp til ofrene for et jordskælv, der fandt sted i Mobile i USA. Byggeriet af katedralen tog mere end to århundrede – fra anden halvdel af det 16. århundrede til den sidste tredjedel af det 18. - hvilket tegner sig for den interessante blanding af arkitektoniske stilarter; fra det gotiske i den nedre del af konstruktionen og den ene af de hellige døre, gennem renæssancen, til den sene barok udsmykning af overliggere og den vigtigste facade. Koret fra det 17. århundrede er et exceptionelt stykke arbejde med 40 af de 58 træfigurer udskåret af den berømte skulptør Pedro de Mena. De storslåede organer, bygget af Julian de la Orden i 1871, er meget værdsatte af musikalske eksperter, ikke kun for deres fremragende konstruktionsteknik, men også for deres musikalske kvalitet.

Malaga Spain Cathedral

Malagas Katedral

I disse dage er det svært at forestille sig bygningen, der er kendt som Palacio de Aduana, oprindeligt en toldbod, engang var beliggende ved vandkanten. Ved slutningen af det sidste århundrede undergik Malaga en forvandling, og en af de mest afgørende beslutninger var at genvinde landet foran bygningen. Dette er nu stedet for byens botaniske have, kendt som El Parque. Det er en fredfyldt plet midt i den travle storby, og haven er en af de største tropiske og subtropiske enklaver i Europa med omkring 160 forskellige plante- og træsorter.

Malaga kan også prale af andre historiske haver så som La Concepción, hvor man kan få guidede ture, og El Retiro, som huser en fin ornitologisk samling.